På Englystskolen arbejder vi målrettet med trivsel for den enkelte og for fællesskabet. Det gælder både elever, medarbejdere og forældre. I tråd med vores værdisætning ”forpligtende fællesskaber” forventer vi, at alle bidrager positivt til fællesskabet og egen trivsel ved at anerkende og respektere andre samt give plads til, at andre trives.
På hele skolen gælder:
På Englystskolen skal alle trives og være trygge
Dette betyder at alle på skolen:
- har en god omgangstone
- har respekt for og anerkender hinanden
- ser styrken i hinandens forskelligheder
- føler de er en del af et fællesskab
- passer på skolen og hinandens ejendele
Skolen forventer at forældrene:
- taler konstruktivt om skolen, medarbejdere og hinandens børn, i fritiden, derhjemme og på de sociale medier
- henvender sig, hvis der er noget, de undrer sig over eller er utilfredse med.
- taler og skriver med hinanden og personalet med en gensidig respekt og i en ordentlig tone.
På Englystskolen accepterer vi under ingen omstændigheder mobning.
Mobning vurderes sammenligneligt med grov vold og sanktioneres som dette med evt. hjemsendelse.
Definition på mobning
Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange, udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, og hvis disse handlinger opfattes som sårende eller nedværdigende, og den krænkede ikke er i stand til at forsvare sig mod dem. Det er altså ikke mobning, hvis to omtrent lige ”stærke” personer har en konflikt, eller hvis det kun drejer sig om en enkeltstående episode.
Derudover er det kendetegnende at:
- Der er en reel eller oplevet ubalance i parternes styrkeforhold.
- Offerets oplevelse kan bl.a. være afgørende for, om der er tale om mobning.
Handleplan ved mobning:
- Afdækning som under ”konfliktløsning”
- Indkaldelse af forældre til møde med medarbejdere og evt. ledelse
- Afdækning og undersøgelse i fællesskabet
- Udarbejdelse af handleplan for indsatser samt iværksættelse
- Gensidige aftaler for fremtiden.
- Opfølgning med forældre – enten via møde, telefon eller mail.
Ved mobning henholder vi os til DCUM’s skabelon for håndtering.