Englystskolen er ikke en “lektie-fri-skole”. Mængden af opgaver, som lærerne har planlagt på specielt de yngste årgange, skulle gerne kunne nås i løbet af skoledagen. Det kan ske, at børnene ikke når alle opgaverne. Lektier vil fremgå af Min Uddannelse, og det er en forældreopgave at hjælpe børnene med at få tjekket op på informationerne i Min Uddannelse.
På Min Uddannelse kan man som forældre følge med i hvilke forløb, lærerne har planlagt for den nuværende periode i de forskellige fag.
Det er rigtig godt for barnets faglige udvikling og motivation at se, at forældre er interesserede i, hvad der arbejdes med i skolen. Dette kan være ved f.eks. at spørge interesseret til skoledagen over aftensmaden eller f.eks. inddrage emner, som der arbejdes med på skolen.