Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mega-aften

Mega Aften er et “Åbent hus” arrangement for børn og forældre med musik i hallen, og udstillinger af børnenes produkter og aktiviteter. 

Klasserne udstiller på det meste af skolen denne dag med ting fra hverdagen, eller de optræder med små skuespil m.m. Det er en dag og aften, hvor eleverne stolt viser deres fine kreationer frem.

I Mega-aftenen deltager rigtigt mange og med ca. 900 elever, bliver der ret mange mennesker på Englystskolen. Parkeringsmulighederne er begrænsede, så denne dag er det en god idé at gå eller cykle til skolen.

Til Mega-aftenen sælger 5.-6. klasserne mad og drikkevarer til rimelige priser, så man som familie kan få lidt at spise. Indtægterne fra salget kan klasserne bruge på deres lejrskole eller andre sociale arrangementer i klassen.